Kort om Torrevieja
Overskrift 1

😎 Torrevieja 😎

Torrevieja er beliggende ved kysten, ca. 40 minuter fra Alicante lufthavn. Området er populært blandt så vel skandinaviske turister som øvrige europæer. Mange af disse vælger at bosætte sig her dele af året pga. det behagelige klima. Her finder man også Europas største havafsaltningsstationer og to store saltsøer, som bidrager til den jodholdige luft. Mange folk med luftvejsproblemer, reumatisme eller gigt vælger ofte Torrevieja som et alternativ for vintermånederne specielt p g a den jodholtige luft som har en kurerende effekt.WHO har udnævnt dette område til at være et af de 3 sundeste steder i verden at leve, pga. den jodholdige luft. Ligeledes findes der ikke forurenende industri i området.

Populariteten og den store turiststrøm har gjordt at Torrevieja er blevet en mindre storby. Her savner man ingenting, der findes vandpark, stort nyt sportscenter, madvarerbutiker, store indkøbscenter, butiker, banker, barer, restauranter, diskoteker og meget, meget mere. Langs Torrevieja finder man en række badestrande at vælge imellem, så vel sandstrande som klipper.

Kilde. Spansommer.dk

Torrevieja har det bedste af hvad Spanien kan tilbyde; det spanske klima, kultur og charme.

Torrevieja er et skønt område at bo i, fra det frodige forår, gennem sommeren og efteråret med de lange lune aftener, og til den lyse solrige vinterperiode, hvor der er færrest turister, og hvor gaderne genlyder af det lokale liv og caféernes hyggelige summen.

Stemningen er afslappet og der hilses venligt, når man slentrer ned gennem byens små gader under skyggefulde arkader og langs rækker af kønne terrakottafarvede huse ud til Middelhavets kyst.

Der er meget at opleve i Torrevieja og mange ture at tage på indenfor en radius af 50-100 km.

Torrevieja har lidt for en hver smag, der er masser af markeder. I byens centrum finder man det store Mercado de Abastos marked, hvor man kan købe fisk og skaldyr i store mængder, der er også mulighed for at købe gode råvarer som kød, pålæg, brød og købmandsvarer, det hele forgår fra boder i bygningen.

I Torrevieja findes hundredvis af restauranter med køkkener fra hele verden. Det er fortsat billigt at gå ud at spise, så prøv nogle af de velsmagende retter.

Vin findes i et enormt udvalg, som oftest i rigtig god kvalitet til meget lave priser. Bestiller man husets vin - "vino de la casa" - på en af de lokale restauranter, får man som regel en god vin til en lille pris, men prøv også Sangria som ikke findes ens to steder, da det er husets egen specialitet.

                                                                                 Kilde: Robinhus.dk

Se evt. filmklip på Danske Venners Klub Torrevieja:
www.dvktorrevieja.dk